|
Siden 1882 har familien Gornitzka drevet bogtrykkeri på
Bornholm, men allerede i 1807 blev slægtens første typograf,
Johan Andreas Gornitzka, udlært på Vaisenhus Bogtrykkeri i
København, og det er således 6. generation, der i dag arbejder
med grafisk håndværk.
Peter Lillie Gornitzka blev i 1865 uddannet som bogtrykker i Odense, og han startede sit bogtrykkeri i Nexø i 1882. |
|
Peters ældste søn, Otto, flyttede i 1905 til Allinge og startede der sit eget trykkeri i Havnegade 4.
Firmaet voksede, og 3 år senere flyttede Otto sin virksomhed til Storegade 4, hvor firmaet har til huse den dag i dag. 1913 startede han Nordbornholms Ugeblad, der udkom frem til 1940. |
|
Storegade 4 anno 1989 |
Ottos to sønner blev begge uddannet som typografer,
og i 1939 overtog den yngste søn, Axel, virksomheden. Han udviklede kontakt og samarbejde med turistindustrien, og drev firmaet frem til 1973. Axels to sønner, Hans, uddannet litograf, og Lars, uddannet trykker, træder til i hhv. 1973 og 1976, hvor bly og højtryk bliver afløst af offset, og firmaet ændres til et ApS. I 1976 beslutter Hans og Lars at købe en stor moderne offset-presse til produktion af kataloger, en investerings- mæssig satsning, som året efter følges op med en investering i fotosats. Det endelige generationsskifte foretages i 1986, hvor Hans og Lars alene udgør direktionen med 50% hver. I 1987 ansættes en grafiker, dels for at forbedre servicen overfor kunderne, dels for at produktudvikle. Pr. 1.1.92 overtages skiltefirmaet O&P Skilte i Nexø. |
|
April 1997 deles firmaet i to, idet Lars overtager og viderefører virksomheden Gornitzka Grafik, mens skiltefirmaet købes ud af Hans og videreføres under navnet All-Sign. |
|
|
Det hændte at multikunstneren Henning Køie besøgte mig på trykkeriet,
hvor "mester" ofte havde aftenarbejde, så der var gang i både håndsætteri og maskiner.
Han kiggede interesseret på skriftkassernes navne og morede sig over typernes sære betegnelser. Nogen tid efter var vi på Christianø, og om aftenen tog han sin guitar frem, - om vi ville høre hans sidste vise "Don Zaccho", et sørgmuntert kvad om typer og tryk. I 1954 besøgte Dansk Provins Bogtrykkerforenings hovedbestyrelse med damer Bornholm, og ved festmiddagen præsenterede jeg visen. Med Køie ved hamonikaen blev den aftenens slagsang. Den har siden været trykt i utallige kreative variationer, og den synges stadig ved store og små bogtrykkerfester landet over. PS: Alle "fagidioter" kender melodien. |