Bestil en bog

Sigrid var gået lidt udenfor for at trække vejret. Den iskolde blæst gjorde hende godt, hun var varm, klistret og svedig efter den lange morgens hårde og forfærdelige arbejde. Hun kiggede på sine hænder og sit forklæde, alting var sølet til af ridderens blod. Inde lagde mor Helga de sidste, kølige forbindinger på de sårede. De havde fået grødomslag af kulsukkerrod til at lukke sårene. På den lyshårede ridders bryst havde hun lagt masser af våde klude, og så snart hans vabler faldt, skulle han have alt det døde kød fjernet. Johan lå med sit syge ben på en pude, onkel Svend havde slidt med at lave en fin sammensynning af såret, og alle regnede med, at det nok skulle holde. Mor Helga havde vasket grundigt med afkog af katost og pilebark, alt snavs var pillet ud, og nu kunne han bare håbe, at betændelsen ikke ville gå i såret. Pilespidsen var fjernet; men da far trak den ud, var Sigrid ved at få kvalme.